Gæt prisen
Til denne leg skal der købes en del forskellige små ting der ikke er for dyre, for eksempel i butikker hvor der kan købes mange forskellige ting for 10-20 kroner.
Det kan også vælges at købe slikposer, chipsposer, eller andet der kan nydes til en fest. Er det voksne der spiller den, kan der også købes øl og andet billigt spiritus.
Legen går ud på at deltagerne skal gætte hvad de forskellige ting har kostet, og er inspireret af det amerikanske quizprogram “The price is right”.
Personen der styrer legen holder skiftevis en ting op, og deltagerne skal nu gætte på hvad tingen koster. Personen der gætter rigtigt, eller som er tættest på får nu lov til at få denne ting, og er dermed ude af legen. Legen fortsætter til der ikke er flere gaver, eller til alle gæsterne har en gave.
Legen kan gøres ekstra sjov ved at starte med de bedste gaver, da de der er dårlige til at gætte prisen til sidst sidder og “kæmper” om mindre attraktive og måske endda hadegaver til sidst.
OBS: Husk at skrive prisen ned, eller gemme bon’en for de ting der bliver købt, for at kunne huske hvad prisen var.
Afhængig af om det er til en fest, en selskabsmiddag, eller om det er til en julefrokost eller lignende at legen leges, kan der findes inspiration i følgende ting:
- Forskellige nissehuer
- Pebernødder
- Julepynt
- Spøg og skæmt artikler
- Ting fra 10′er butikker
- Slikposer
- Chipsposer
- Forskellige ting, hvor der er en personlig historie med en af deltagerne eller lignende.
- Specialøl
- Billigt spiritus
- Billige flasker rødvin og hvidvin
Vælger man at lege denne festleg med at der skal kæmpes om kedelige ting til sidst, kan det være sjovt at tage kedelige ting som har en næsten fast pris i fx supermarkeder. Nogle ting der kan tages inspiration fra kan være:
- En pose mel
- En pose mandler
- En pakke rugbrød
- En cola
- Krydderier
- Sølvpapir
Det forsøgte andre at finde:
- amerikanske selskabslege